Open Nordic Sky er et kunsthåndværkerhus som holder til i det nordlige Danmark. Vi er inspirerede af den nordiske natur og det nordiske lys, og vores mål er at skabe en hel unik poetisk stil, der er tidløs og elegant.
Vi håndfarver ulden og silken med plantefarve i vores lille køkken – og helst med farver som vi udtrækker fra planter, som vi selv dyrker i vores biodiverse have på Gjøl. Alle vores produkter er skabt i hånden i en nænsom og omhyggelig proces, og vi anvender kun de fineste kvalitetsmaterialer: silke, uld, ædelmetaller, halvædelsten og perler.
Vi tror på, at mindre er mere, og vores designs afspejler denne filosofi. Vi arbejder med enkle og nedtonede farver, der leder tankerne hen mod den skandinaviske rå natur. Vores kreationer er ikke kun smukke at se på, men også dejlige at røre ved, og bidrager til at give en følelse af ro og harmoni. Der er tale om stille luksus, der taler for sig selv.
Vi er stolte af vores arbejde, og vi håber meget, at du har lyst til at kigge forbi vores stand og se vores æstetiske designs.
Del med dine venner
Brugskunst & design
Slotsalléen
, stand nr.: S31
Kontaktinformation
Find Open Nordic Sky på de sociale medier
Ledreborg Gods v/Silvia Munro
CVR nr.: 13838798
Ønsker du at booke en stand til Ledreborg Livsstilsdage, eller vil du vide mere om priser og andre praktiske forhold angående standene, så tag uforpligtende kontakt her. Så vil vi kontakte dig hurtigst muligt.
Vil du løbende modtage nyt om Livsstilsdagene, læse om alle de skønne nyheder, der venter på udstillingen og modtage tips og tricks til foråret? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev her. Du kan let afmelde igen, hvis du fortryder.