Over 200 udstillere – stort aktivitetsprogram – kvalitetstid til dig og dine
Ledreborg Livsstilsdage byder på et væld af eventyrlige oplevelser, når slottet, parken og de gamle avlsbygninger slår dørene op til 4 enestående dage med overraskelser og sanselige indtryk i hver en krog.
Her kan du lade dig inspirere, friste og overraske, når over 200 udstillere fremviser et bredt udvalg af produkter indenfor have, gave, bolig, design, kunsthåndværk, gastronomi, fritid og velvære.
Samtidig byder Livsstilsdagene på sanselig natur, inspirerende madboder og underholdning for hele familien.
I 1995 blev Ledreborg Livsstilsdage afholdt for første gang, og derfor kan vi med stolthed kalde os for Danmarks første og ældste livsstilsudstilling.
Det har været en lang og spændende rejse lige fra afholdelsen af de allerførste udstillinger, der med blomsterkunstner Mogens Grønbech i spidsen hentede sin inspiration fra de engelske Flower Shows og i årene derefter løbende blev tilpasset danskernes kultur.
Tiden er fløjet afsted, og i år kan vi fejre 30-års jubilæum!
Vi er dybt taknemmelige for det trofaste publikum, der besøger os år efter år, og det samme gælder de mange loyale udstillere, hvor flere har været med helt fra starten i 1995.
På Ledreborg Livsstilsdage er kvaliteten i højsædet.
Hvert år finder du et udvalg af udstillere, som vi udvælger med nøje omhu. Dertil kommer der hele tiden nye, inspirerende oplevelser til, og vi er overbeviste om, at dette er en af grundene til, at vores gæster vender tilbage år efter år. Her er altid noget nyt at opleve, og slottet og den omkringliggende natur fuldender besøget med de perfekte rammer for en helt unik oplevelse.
I år fejrer vi jubilæum, og vi lover at tilføre endnu mere stjernestøv til oplevelsen.
Kom og vær med til at fejre den danske livsstil anno 2025!
Hunde har altid været velkomne under Livsstilsdagene, men i 2025 bliver det noget helt særligt. Her afholdes nemlig ”K9 Biathlon for alle”, som er Skandinaviens største forhindringsløb med hund.
Derfor vil Nedre Slotspark være forbeholdt vandrutsjebaner for hunde, forhindringer i alle afskygninger og masser af smil, når op imod 1.000 deltagere og deres firbenede venner går i aktion.
Alle kan deltage, så hvis du kan lide motion og elsker at aktivere din hund, så er det oplagt at tage din trofaste følgesvend med til Ledreborg Livsstilsdage i Pinsen. Det gør ingen forskel, om du er nybegynder eller rutineret.
Læs mere og tilmeld dig her https://k9b.dk/
I området omkring forhindringsbanen finder du alt det bedste til hunden. Du vil fx kunne indhente råd og vejledning hos nogle af de bedste leverandører til din 4-benede ven og træffe medlemmer af Dansk Kennel Klub.
Som besøgende på Ledreborg Livsstilsdage kan du glæde dig til 4 spændende dage, hvor du udover at hente inspiration og shoppe i boderne kan opleve en lang række aktiviteter for hele familien. Kom tæt på dyrene, dyrk havelivet og hyg dig med familien. Du kan også dykke ned i genbrugsguld og recykling eller udforske den smukke slotspark og finde ro i naturen.
Vi kalder Livsstilsdagene for Danmarks dejligste havefest, for hos os er der altid smil på læben, højt til himlen og plads til både store og små.
Læs mere om at være besøgende her.
Ledreborg Livsstilsdage er en stærk markedsføringsplatform for din virksomhed, hvor du over 4 dage kan vise dine varer og ydelser frem til de købestærke kunder i helt unikke omgivelser og få personlig kontakt til op mod 20.000 besøgende.
Før og efter udstillingsdagene henvises der til din hjemmeside og dine sociale medier på Ledreborg Livsstilsdages Portal, så du bliver eksponeret for hjemmesidens besøgende døgnet rundt 365 dage om året.
Priser for en stand starter på kr. 3.900,- ekskl. moms.
Læs mere her.
Ledreborg Gods v/Silvia Munro
CVR nr.: 13838798
Ønsker du at booke en stand til Ledreborg Livsstilsdage, eller vil du vide mere om priser og andre praktiske forhold angående standene, så tag uforpligtende kontakt her. Så vil vi kontakte dig hurtigst muligt.
Vil du løbende modtage nyt om Livsstilsdagene, læse om alle de skønne nyheder, der venter på udstillingen og modtage tips og tricks til foråret? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev her. Du kan let afmelde igen, hvis du fortryder.