Galleri Tune

Kunstneren hedder Jette Svendsen-Tune og bor i Hillerød.

Jette har i mange år brugt malerierne til at beskrive mennesker og stemninger, de seneste 7 år har hun derudover arbejdet med smykker og skulpturer i natursten.

Malerierne i akryl- eller lakmaling, skal gerne give stemninger, tanker, humør, følelser og livsglæde. De er malet for at vække beskuerens nysgerrighed og trække historier frem hos den enkelte.

Inspirationen kommer fra iagttagelse af verden og mennesker og det er altid spændende at se hvad der vokser ud af lærredet.

Smykkerne og skulpturerne håndlaves af danske strandsten, som Jette selv finder ved de danske strande over alt i Danmark. De bearbejdes med udskæring, boring, slibning, samt polering, alt sammen for at vise naturen fra sin mest naturlige side og med respekt for de enkelte stens oprindelige udtryk.

Samlet set er det Jette laver, forankret i ambitionen om at få farver, glæde og håb ind i vores liv.

Malerier, smykker og skulpturer kan laves specielt til dig, så der kan tages højde for dine ideer, mål og yndlingsfarver.

Besøg også gerne Instagram ”#jettetunekunst” og facebook ”jettetune”

Område: Tårnalléen
Stand: T46

Nyhedsbrev

Vil du løbende modtage nyt om Livsstilsdagene, læse om alle de skønne nyheder, der venter på udstillingen og modtage tips og tricks til foråret? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev her. Du kan let afmelde igen, hvis du fortryder.

Book din stand

Ønsker du at booke en stand til Ledreborg Livsstilsdage 2023, eller vil du vide mere om priser og andre praktiske forhold angående standene, så tag uforpligtende kontakt her. Så vil vi kontakte dig hurtigst muligt.