Det er strukturer, linjer og naturens farver, der giver inspiration til de fortællinger Charlotte skaber med sin keramik.
Hendes keramik er kendetegnet ved en enkel og stram formgivning, som tilføres en blødhed i efterarbejdet, hvor naturens farvespil er styrende. Igennem årene har Charlotte leveret brugsting til restauranter og private hjem, ofte i samarbejde med en indretningsarkitekt
Det keramiske håndværk tog Charlotte til sig i Californien, hvor hun har været bosat 14 år. Det faglige fundament blev etableret igennem to års oplæring hos keramikeren Rae Holton. Da Rae solgte sit værksted, fortsatte Charlotte sit eget arbejde og trådte samtidig ind i rollen som daglig leder af stedet med åbne værksteder og undervisning.
De seneste år har Charlotte arbejdet på værkstedet i hjemmet i Californien eller, når hun har opholdt sig i Danmark, et værksted på Nørrebro. Charlotte er for nylig flyttet tilbage til Danmark, men har stadig stærke bånd til Californien, hvor hun fortsat samarbejder med flere indretningsarkitekter.
Område: Tårnalléen
Stand: T60