Vindeltrappen

Vindeltrappen

Hvem er vi
Vindeltrappen sælger loppefund og genbrugsguld til den kreative indretning og for en bæredygtig fremtid. 

Vindeltrappen drives i fællesskab af Pia Pedersen og Charlotte Kjær. Vi har i mere end 20 år beskæftiget os med køb og salg af brugte varer, loppefund i den bedre ende, gamle antikke ting samt samlerobjekter.

Hos os finder du porcelæn, fajance, glas, keramik, messing, sølvplet og meget, meget andet fra dengang, vores bedstforældre var unge. Vi har også en del småmøbler og andre sjove ting, der egner sig godt til kolonihaven, sommerhuset eller den lille bolig. 

Vi finder
Står du og mangler noget helt bestemt til din bolig eller din samling, så hjælper vi gerne med at finde det. 

Det kan være dele til det sølvplet bestik du har arvet, en særlig vase, glas i en bestemt stil eller noget helt andet. Vi kommer rundt på mange markeder på det meste af Sjælland og står altid gerne til rådighed for at finde den rigtige vare til dig. 

Vi køber
Vi køber mindre dødsboer, plejehjemsrester, flytterester mm., hvis det er af ældre dato. Har du et gammelt loftrum, kælderrum eller pulterkammer, så kan vi også rydde det. 

Du er velkommen til at besøge vores fysiske butik/lager i Ganløse, hvor der er åbent på udvalgte dage samt efter aftale. 

Den primære afhentningsadresse er Bundsvej 17, Ganløse, 3660 Stenløse, men varer kan også afhentes i Herlev eller Lyndby v/Kirke Hyllinge. 

Større møbler/varer kan leveres i Københavnsområdet, Midt- og Nordsjælland for 100kr. Mindre varer kan sendes med GLS.

Område: Slotsalléen
Stand: S42

Danica Skincare

Danica Skincare

Danica Skincare er tilbage i Laden. Vi glæder os til et gensyn med vores gamle kontakter, samt at møde helt nye kunder.
På vores stand demonstrerer vi vore egen serie af kvalitets hudplejeprodukter til ansigt, krop og fødder. Hvis du
kommer forbi vores stand kan du prøve vores saltskrub med et udpluk af vores nu klassiske dufte, samt et par helt nye.
Det var her det hele startede for os og saltskrub.dk for 15 år siden.

Område: Slotsladen
Stand: L19

Farver & Striber

Farver & Striber

Vores Mikro-snedkeri ligger i vores private bolig i Rørvig. Her bor vi midt i byen, i vores hjemmebyggede træhus-tæt på skov og strand.

“Vi ønsker at skabe et mere miljøvenligt alternativ til konventionelle havemøbler, der oftest fabrikeres i plast. Vores stole er produceret med tanke for designet, optimal siddecomfort, glæde ved flotte farver, langtidsholdbarhed og med minimum af miljøbelastning, både i produktion og når de om mange år skal kasseres. Det giver mening!”

Område: Amaliehaven
Stand: A23

Frosty-Fairy

Frosty Fairy

Vi er to kunstglade søstre, som sammen har grundlagt en lille virksomhed, som hedder Frosty Fairy. Ceramic Fantasy. Vi er selvlærte indenfor keramik, og det er vores store ambition og drøm, at formå at skabe et livende og dynamisk univers, som vil kunne afspejles i vores kollektioner år efter år. Vores kunstneriske verden består af en mangfoldighed af idéer, indtryk, idealer og passioner, som fletter sig ind i hinanden, og som skaber et fælles sprog for alle kunstglade mennesker.

Vi udvælger vores materialer meget nøje, da vi ønsker at formidle et udtryk, som er indbegrebet af originalitet og kvindelighed. Porcelæn, sterling sølv og 22k guld er derfor oplagte valg.

Vi går meget op i, at alle vores produkter, både vores sommer- og julekollektioner skal være specielle. Alle vores designs er derfor originale og håndlavede på vores fantastiske værksted i Slimminge, og er et udtryk af vores kreativitet og passion for det skønne.

Vi har udstillet med stor succes på forskellige julemarkeder, blandt andet Kragerup Gods, Gisselfeld Kloster og Kronborg, og sommermarkeder, som Art Market. På nuværende tidspunkt er vi aktive medlemmer i butikken Unika, i København, hvor vi føler, at vi er en del af et fantastisk fælleskab.

Mange venlige hilsner,
Daria Og Diana Pedersen

Område: Slotsalléen
Stand: S18

Sv. Michelsen Chokolade

Sv. Michelsen Chokolade

Historien om Sv. Michelsen Chokolade tog sin begyndelse da Svend Erik Michelsen i 1931 tog sin konditoruddannelse og fik højeste udmærkelse. Herefter grundlagde Svend Michelsen sin virksomhed i 1933 i et lille konditori på Østerbro. Svend Michelsen blev hurtigt en toneangivende chocolatier, og modtog bl.a. Saint Honoré Ordenen af konditorlauget for en aktiv, kreativ indsats for konditorfaget og dets omdømme. Efter Svend Michelsen har 2. og i dag 3. generation af familien med dybt engagement videreført og udviklet det stolte håndværk, og vi producerer den dag i dag al vores Fairtrade chokolade på vores chokoladefabrik i København.

Område: Slotsladen
Stand: L14

Wadils

Wadils

Hos Wadils sælger vi alt fra vores eget luksus-garn i ren lammeuld, Alpaca og silkemohair til helt eksklusivt unika færdigsstrik der håndstrikkes af vores kære strikkedamer. Vi er en hyggelig jordnær familieret virksomhed, der i dag drives af bror og søster. Vi er selv ikke den store fan af komplicerede strikkeopskrifter og besværlige designs -derfor designer og udvikler vi alle vores strikkeopskrifter og modeller selv.

Vi elsker at strikke på store pinde, og holder os ofte til smukke faconer uden indviklede mønstrer. Sammensat med vores lækre garn, er man altid sikker på at få et smukt og tidsløst stykke strik, når man er færdig med en af vores opskrifter. Udover at være en webshop har vi også et lille lager i Greve, hvor vi et par gange om måneden åbner op for kunder og holder lagersalg – man kan altid finde ud af, hvornår der er lagersalg ved at følge os på Facebook, Instagram eller tilmelde sig vores nyhedsbrev.

Er du på jagt efter komplette strikkekits eller noget lækkert færdigstrik, der kan holde i årtier? Så hop ind på wadils.dk eller besøg os på Ledreborg. Vi glæder os til at se dig! – Christoffer & Katrine Wadil

Område: Slotsalléen
Stand: S45

NordicONE

NordicONE

NordicONE er unikke smykker designet fra naturens materialer.
De første smykker blev til af muslinger, som jeg udvalgte på mine snorkelture i havet foran mit barndomshjem på den lille Caribiske natur-ø Dominica WI.
Med hammer og et søm bankede jeg hul i muslingen, tilføjede et lille stykke rav og med et stykke garn blev det til en halskæde.
Efterhånden som jeg fortsatte, lærte min far mig at bruge særlige bor og slibemaskiner og da jeg som 10 årig begyndte at sælge til turister, var smykkerne blevet lidt finere. Senere flyttede vi til Danmark, hvor jeg fandt nye materialer i skoven. Smykkerne blev efterhånden både større og mere markante.

At designe unikke smykker af naturens materialer er stadig en passion og hobby, som sikrer at der altid kun er et smykke af hvert NordicONE.

Område: Tårnalléen
Stand: T59

Kurvemageren

Kurvemageren

Kurvemageren spores helt tilbage til 1947, hvor butikken åbnede i Lyngby. Virksomheden blev grundlagt at kurvemager Knud Skinbjerg, som dengang gav butikken navnet Kurveindustrien Pilen.

Knud åbnede i butikslokale på Nørgaardsvej, men fik kort efter hjørnet på Lyngby Hovedgade 51, hvor butikken med værksted i kælderen havde sin plads i over 70 år. Her er der fra tidernes morgen blevet repareret massevis af stole, produceret og designet kurve og møbler som stadig findes i dag. Heri blandt andet den velkendte møbelserie af spanskrør som stadig produceres.

Marie Skinbjerg, Knuds datter, overtog forretningen efter sin far. Her formåede hun at opretholde de gode gamle traditioner med sine egne evner som kurvemager. Marie har siden barnsben været omringet af kreativitet og alle former for fletværk. Derfor har hun flettet siden en alder af 7, og altid været optaget af alt hvad der findes inden for fletværk.

Kurvemageren er et familieforetagende, og i dag er vi i 3. generation. Med Maries sans for flet, design og fokus på at støtte gode formål, har vi nu en webshop der tilbyder den absolut bedste kvalitet af alt inden for fletværk.

Område: Slotsalléen
Stand: S61

Nyhedsbrev

Vil du løbende modtage nyt om Livsstilsdagene, læse om alle de skønne nyheder, der venter på udstillingen og modtage tips og tricks til foråret? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev her. Du kan let afmelde igen, hvis du fortryder.

Book din stand

Ønsker du at booke en stand til Ledreborg Livsstilsdage 2023, eller vil du vide mere om priser og andre praktiske forhold angående standene, så tag uforpligtende kontakt her. Så vil vi kontakte dig hurtigst muligt.